Sommeren nærmer sig og vi vil gerne vide senest 1. maj hvem der deltager på vandreturen for klan, trop og junior.
Vi skal til Telemarken med kortere fjeld vandreetaper og store naturoplevelser
Tilmeldte:
Junior: Frida, Karen, Asta, Birk, Emmelie, Jonas
Trop: Maria, Iza, Gustav H. Vitus, Silas, Josephine, Liva, Victoria
Klan:
Ledere: Jens, Gerd, Maja, Julie
Vi har besluttet at korte turen to dage ned, så vi kommer hjem den 13. juli. Oprindeligt var det den 15. vil ville slutte. Vi tager afsted fra lejren ved Larvik den 10. juli. Grunden til at vi forkorter med to dage er at vi tror at flere vil deltage på vandreturen når lejren er otte dage i alt istede for ti.
Vi kører i biler fra lejren til startstedet i Telemarken
Spejdere der ikke ønsker at deltage i vandreturen bliver i lejren og tager hjem til Danmark sammen med mini og mikro den 12. juli.
Der er en masse ting der skal til for at få det hele til at lykkes. Derfor er det vigtigt at alle der deltager læser nedenstående grundigt igennem, både forældre og spejdere.
Når vi ved hvem der deltager, udleverer vi en guide til alle der indeholder informationer her fra siden, sikkerhed, kort, rutebeskrivelse, teltgrupper, oversigt over fælles grej og mad, pakkeliste, fælles pakkedato mm.
Træningsture: Det er vigtigt at vi øver os i at vandre. Vi får erfaring med at pleje vores fødder, pakke korrekt og fungere godt i teltgrupper. Mange af os har allerede deltaget på vandredagen i efteråret og været med på Vildmarksturen osv. I foråret laver vi nogle flere træningsture. Vi stiller ikke krav om at man skal deltage, men vi opfordrer til at I kommer med mest muligt eller selv træner når man har tid.
Kommende træningsture:
Onsdag den 23. april kl 18 - 19.45 (juniormøde - alle er velkomne) Ansvarlig: Jens
Lørdag den 10. maj (dato usikker) 5, 10, 15 og 20 km. Som Vandredag i efteråret - mere info kommer - tilmelding - link kommer. Ansvarlig: Pernille H.
Onsdag den 28. maj 10 km. Start ved hytten kl 17 - 19.45. Vi spiser pizza halvvejs. (juniormøde - alle er velkomne - tilmelding - link kommer) Ansvarlig: Jens
Lørdag 20. - 21 eller 21. - 22. juni. Afslutningstur - “årets sidste møde” Mere info kommer - tilmelding - link kommer. Ansvarlig: Julie
Klar til fjeldet: Vi skal vandre mellem 8 og 12 km om dagen og vi forventer at spejderne er bedst muligt gearet til at klare fire dages vandretur i lettere kuperet fjeldterræn. Vandretræning, god rygsæk og ordentligt fodtøj er et must samt at have et godt sammenhold er vigtigt for en succesfuld tur
Söderåsen: Vi ved allerede at vores spejdere holder sammen og er virkelig hensynsfulde over for hinanden Mange trops og juniorspejdere var med på Vildmarksturen til Söderåsen i marts. Spejderne på tværs af de to grene havde et fantastisk kammeratskab og var gode til at hjælpe hinanden.
Fodtøj: Alle skal have vandrestøvler der støtter anklen. Vi skal gå i terræn der kræver det og af hensyn til sikkerhed og gennemførsel af turen er det et krav. Vær opmærksom på spejdernes dag i Spejdersport hvor der er 20 % rabat eller bliv medlem af Spejder Sports kundeklub hvor der ofte er gode tilbud.
Gå ikke i helt nye vandrestøvler. Du skal vide om du kan gå flere dage i dine støvler uden problemer, sørg for at de er gået til for at minimere vabler mv. Køb nogle gode støvler, ofte vokser børns fødder ikke ret meget mere fra 12 års alderen
Voksne: Vi bliver en del ledere på vandreturen. Flere af os har erfaring med tilsvarende ture. Vi kommer til at have en følgebil i nærheden som vil kunne bruges hvis en spejder eller leder må udgå fra turen.
Hjemkomst: Vi regner med at være hjemme ved spejderhytten søndag den 13. juli om aftenen. Nærmere tidspunkt kommer
Spørgsmål: Du er velkommen til at kontakte os ledere hvis du har brug for mere information eller hvis du er i tvivl om noget.